Der er praktisk taget kun én by på Symi, nemlig Symi by, som i virkeligheden så er to mindre byer, der er vokset sammen. Nemlig havnebyen Gialos og den gamle by Chorio, der ligger oppe på bjerget, forbundet af en flot trappe. Det er så til gengæld en af de smukkeste havnebyer i hele det græske øhav. En by hvis skønhed trækker tusindevis af turister fra de nærliggende øer.
Når det er sagt, så findes der også et par mindre landsbyer på Symi. Specielt Pedi 10-15 minutters gang fra Symi by kan anbefales på grund af sin rolige atmosfære og mulighed for at få en dejlig dukkert i det klare vand.
Læs mere om byerne på Symi herunder.
Emporios
Emporios (Εμπορειός) er en ganske lille bebyggelse med kun nogle få huse, og kvalificerer sig vel egentlig ikke engang til at blive kaldt en landsby. Emporios ligger ved en lille bugt 3 km nordvest for Symi by, og et et billedskønt sted med en stenstrand, der primært kan anbefales på grund af udsigten ud over bugten snare end for bademulighederne. Det er dog muligt at få en dukkert. Her ligger en enkelt taverna, der har åben i højsæsonen samt et hotel med en fantastisk udsigt ud over bugten.
Emporios er et fint mål for en spadseretur fra Symi by langs kysten vestover.
Panormitis
Panormitis (Πανορμίτης) ligger på den sydlige del af Symi omkring 12 km fra Symi by. Det er en ganske lille bebyggelse med omkring 50 indbyggere centreret omkring det enorme kloster helliget Symis skytshelgen Micheal Panormitis, der også har givet stedet sit navn. Klostret er bygget i 1700-tallet og ligger helt ned til eller ligefrem i vandkanten. Derfor ses det også bedst ombord på en af de færger, der ligger til i den lille naturhavn. I bugten ligger også en lille strand, hvor der stort set aldrig er et øje.
Der går færger og turbåde hertil fra Symi by, men det er også muligt at tage turen hertil i lejet bil.
Pedi
I dalen nedenfor Symi by ligger Pedi (Πέδι) i en lille bugt. Der er omkring 10 minutters gang til den gamle bydel i Symi by (Chorio) og yderlige 10 minutter til havnepromenaden (Gialos). Pedi er en lille fiskerby med omkring 100 indbyggere. Her er en ganske lille strand bestående af grus og mindre sten.
Her er forbavsende stille og roligt, når man tænker på, at Pedi blot ligger en spadseretur fra den hektiske havnepromenade i Symi by. På stranden ligger et par tavernaer med fokus på fisk, et par købmænd og nogle hoteller.
Pedi er et udemærket udgangspunkt, hvis man vil på ferie på Symi, på grund af den rolige atmosfære men alligevel tætte beliggenhed på selve byen og det pulserende liv. Er man omvendt på besøg på Symi fra Rhodos, er Pedi et udemærket sted, hvis man vil have en dukkert og en frokost i rolige omgivelser, da langt de fleste turister vælger en af de strande, der ligger nærmere byen.
Vi man ikke gå til eller fra byen, går der en bus.
Symi by
Symi by (Σύμη) består i virkeligheden af to forskellige byer. Gialos omkring havnen og Chorio længere oppe ad bjerget. De er for længst vokset sammen til en større by, og udgør nu nærmere to bydele i Symi by – dog hver deres karakteristiske og charme.
Byen er af de de smukkeste havnebyer i det Græske Øhav. Placeringen langs en bugt, og arkitekturen med de meget fine huse fra 1800-tallet, går op i en højere enhed i Symi by. Fra havnebyen ligger de pastelfarvede huse med røde tegtage på terasser op ad bjergsiden, hvilket giver en utrolig smuk effekt. Ved havneindsejlingen står et klokketårn fra 1890, der er et af byens vartegn.
Byens mange huse i neoklassicistisk skyldes, at Symi sidst i 1800-tallet var en af de rigeste græske øer. Skibsbygning og en industri baseret på dykning efter havsvampe, gav levebrød for over 20.000 indbyggere. – nsæten 10 gange så mange, som der i dag på fast på Symi.
Ved vandet er det selvfølgelig havepromenaden der dominerer. Den en koncentrated af Symi. Her ligger masser af spisesteder, barer, og når det bliver mørkt er her et fint natteliv. Souvenir-butikkerne der sælger havsvampe, vidner omkl at de gamle dyer ikke helt er forsvundet fra øen. Havneområdet er domineret af – eller indretter efter – de mange dagsturister fra Rhodos. Der således trængsel, højere priser, og kedeligere mad end hvis man går lidt væk fra vandet. Hvis du bor på Symi så lad dagsturisterne have promenaden i fred midt på dagen, og kom i stedet tidlig formiddag eller aften, hvor her er mere roligt.
Vil du have mere fred og mere af den ægte græske stemning, skal du bevæge dig væk fra havneområdet Gialos og op mod den gamle bydel, Chorio. Følg Kali Strata, der en meget fin marmor trappe, der forbinder de to bydele. For toppen ligger som sagt Chorio, hvor der er meget færre turister. Her findes flere gode tavernaer.
Bevæger du dig væk fra havneområdet, Gialos, og op mod den gamle bydel, vil trægseln blive mindre og atmosfæren mere græsk. Det er forbavsende få dagsturister, der forlader omrpdet omkring havnen. Det bør man dog gøre, for via en ganske kort gåtur kan man komme fra kosmopolitiske Gialos til provinsielle Choris. Det er ret bemærkelsesvædrigt så meget atmosfæren og stilen skifter.