Korfu er en stor ø med mange smukke strande, der hører til blandt de bedste på De Ioniske Øer. Mange af dem har det blå flag, der signalerer ordnede forhold.
Strandene er meget forskellige, alt efter hvor på øen man begiver sig hen. På vest- og nordkysten finder man de fine, langstrakte, hvide sandstrande, mens østkysten generelt er domineret af smalle stenstrande.
Blandt de mest kendte strande på Korfu er strandende i det smukke område ved Paleokastritsa; Glyfada, der hører til blandt de bedste i hele Grækenland samt kanalstranden i Sidari med sine spektakulære sandstensklipper og grotter.
De bedste strande finder man efter vores mening på nord- eller vestkysten, hvor de smukke landskaber og de mange små vige med krystalklart vand lokker. Mange af strandene på Korfu er organiserede med parasoller, liggestole og andre faciliteter. Da Korfu jo altså er en stor ø, er afstandende noget større end på mange andre af, hvorfor det kræver en bil, hvis man rigtigt vil rundt.
Herunder beskriver vi nogle af de bedste strande på Korfu.
Strande på nordkysten af Korfu
Strandene på nordkysten er generelt meget fine og med smukke omgivelser og alle nødvendige faciliteter. Vi beskriver dem fra vest mod øst.
Sidari Strand
I feriebyen Sidari på nordvestkysten er der en familievenlig sandstrand, der strækker sig ud på begge sider af havnemolen. Vandet er lavt og her er masser af plads. Dele af stranden er organiseret med solstole og parasoller, mens andre dele af stranden ikke er. Stranden i Sidari er flankeret af flere spisesteder.
Det er også i Sidari, man finder en af de mest unikke strande på Korfu. Det er Canal d’Amour, der er en ganske smal kanal i klipperne med en strand helt inde bunden.
Roda Strand
Roda er oprindeligt et lille fiskerleje, men tilbyder nu alle ønskelige faciliteter, blandt andet en ganske charmerende sandstrand, der strækker sig et par km mod øst fra byen. Her er mulighed for at leje solstole og parasoller.
Acharavi Strand
Acharavi Strand ligger i direkte forlængelse af Roda Strand mod øst. Det er en meget fin og lang sandstrand, der strækker sig flere km, og her er derfor masser af mulighed for at finde et roligt sted. Her er rigeligt med failiter af enhver slags.
Kalamaki Strand
En rolig men alligevel velorganiseret strand, der ligger lidt uden for lands lov og ret. Området er dog ret udviklet, så her er både spisesteder og organiserede bådture til de nærliggende småbugter. Et populært sted for familier.
Strandene ved Kassiopi
Ved landsbyen Kassiopi, der er et af Korfus mest populære turistområder, er der en god håndfuld strande og alskens faciliteter.
Kalamionas er en regulær bystrand vest for byen, hvor der tit er mange mennesker. Lidt længere mod vest ligger Imerolias. Det er en forholdsvis lille stenstrand, der er mere rolig. Nord for byen ligger stranden Pipitos smukt i landskabet. Det er en smule besværligt at komme dertil, men stranden er alligevel altid godt fyldt op. Her er ingen naturlig skygge, men det er mulig at leje parasoller og solstole.
Strande på vestkysten af Korfu
Strandene på vestkysten af Korfu fra nord mod syd. Der er mange gode strande på denne side af øen, så vi har valgt at koncentere os om de mest oplagte. Ud over disse findes der flere mere øde strande.
Agios Georgios Pagon Strand
Agios Georgios Pagon ligger i en bugt ved foden af an grøn dal. Det er en meget fin og familievenlig strand med en blanding af sand og sten. Der er flere spiseersteder i området.
Strande ved Paleokastritsa
Paleokastritsa er et af de smukkeste steder på Korfu. I selve byen er der masser af spisesteder og faciliteter. Der er en god håndfuld mindre strande i området liggende i små bugter omgivet af grønne træer mig høje klipper. Hovedstranden hedder Agios Spiridon og er måske den bedste strand på hele Korfu. Regn ikke med at få den for dig selv. Den er yderst populær. Der går flere turbåde ud til de mere afsides liggende strande, hvis du hellere vi det.
Liapades Strand
Denne smukke strand ligger et par km fra landsbyen af samme navn. Stranden består af en blanding af groft sand og mindre sten. Den er omgivet af høje klipper og bevoksning. Der er nogle få faciliteter langs stranden.
Rovinia Strand
Rovinia strand ligger lidt syd for Liapades (stadig i nogenlunde gåafstand) og er mere øde end Liapades Strand og uden faciliteter. Stranden er som de andre i området meget smuk.
Glyfada Strand
Stranden i Glyfada er en af de mest populære på Korfu. Det er en stor og fin sandstrand med alle nødvendige faciliteter. Stranden er omgivet af høje klipper dækket af vegetation. Stranden ligger godt 15 km fra Korfu By og tiltrækker derfor ikke bare dem der bor i selve området omkring stranden, men også byboerne.
Kontogialos Strand
Bor du i Pelekas er denne fine sandstrand, der ligger lidt syd for Glyfada, et godt alternativ Den har mange af Glyfadas fortræffeligheder, men er noget mindre og har færre besøgende.
Agios Gordios Strand
Stranden i Agios Gordios er en skøn, skøn strand og en af øens mest populære. Den er meget familievenlig. En stor del af stranden er optaget af solstole og parasoller men det er også muligt at finde steder uden. Her er alle nødvendige faciliteter.
Stranden ligger omkring 20 km sydvest for Korfu By.
Strande på sydkysten af Korfu
På sydkysten er Korfu er strandene generelt mere øde. Typisk består de af gyldent sand og er lavvandede. Vi beskriver dem fra vest mod øst.
Halikounas Strand
En 3 km lang sandstrand uden faciliteter. Her er masser af plads til at være sig selv. Stranden er populær blandt kitesurfere. I landsbyen beliggende vest for stranden er der nogle spisesteder og barer.
Issos Strand
Issos Strand er en gylden sandstrand med klitter, hvilket er ret specielt på disse kanter. Vandet er krystalklart og indbydende og stranden appellerer især til familier. Ved strandens østlige ende ligger flere spisesteder og andre faciliterer, mens stranden bliver mere og mere øde i takt med at man begiver sig vest på. Her kan til tider være ret blæsende, og stranden er et populært surferspot.
Marathias Strand
En lang, smal sandstrand lidt sydøst for Issos. Også her er der gyldent sand og klart vand. Stranden er et par km lang og her er både mulighed for at finde solstole og privatliv.
Gardeno Strand
Yderligere et par km mod sydvest fra Marathias ligger denne strand. Den ligner de andre strande i området hvad angår faciliteter og kvalitet.
Kavos Stand
Kavos er et populært turistområde beliggende på sydspidsen af øen cirka 50 km fra Korfu By. Her er mange mennesker og alle tænkelige faciliteter. Stranden består af fint, gyldent sand og er ganske børnevenlig.
Strande på østkysten af Korfu og omkring Korfu By
Der er lagt mellem strandende på østkysten af Korfu. Specielt den del af kysten der ligger syd for Korfu by. Der findes en håndfuld smalle stenstrande, men de er ikke generelt noget at skive hjem om. I Boukari, Perama og Messongi er der mulighed for at få en dukkert. Messongi er det bedste sted på den del af Korfu.
På kysten nord for byen er det lidt bedre, men er generelt stadig tale om ganske smalle stenstrande. I både Kontokali og Gouvia er der et par fine små strande.
Strande ved Korfu By
Der findes ingen regulere strande i eller ved Korfu By. De lokale plejer at tage en dukkert og nyder solen på klipperne i en af de små vige omkring det gamle fort.
Der findes også et par “strandcaféer” i samme område, hvor man kan få dyppet sig. Alternativt kan man tage en turbåd over til øen Vidos, hvor der er flere fine strande.
Dasia Strand
Dasia Strand er den regulære strand, der ligger tættest på Korfu By. Den ligger 12-13 km nord for byen mellem landsbyerne Gouvia and Ipsos. Her er tale om en smal strand med groft grus eller småsten. Den er et par km lang og efter omstændighederne ganske indbydende. Her er alle faciliteter.
I forbindelse med byggeriet af et nyt luksusresort har stranden fået en ordentligt overhaling og er nu blev decideret lækker – men samtidig mere reguleret.
Krouzeri Strand
Krouzeri Strandligger 25 km nord for Korfu By. Det er den bedste strand på østkysten, men stadig ikke noget særligt sammenlignet med de andre strande på øen. Den smalle strand består af hvide sten og gyldent groft grus. Her er mulighed for at leje solstole og parasoller.