Kythnos har to primære turistområder, der begge ligger ved vandet. Merichas på vestkysten, hvor færgen lægger til, samt Loutra på den nordøstlige det af øen.
Merichas er det klart mest populære sted, men begge steder er der et fornuftigt udvalg af overnatnings- og spisesteder samt strande i nærheden. Du går altså ikke helt galt i byen uanset hvilke af de to steder du vælger. Merichas appelerer måske en anelse mere til det yngre publikum og har lidt mere at byde på end Loutra, men det handler nok mest om smag og behag. De fleste overnatningssteder på Kythnos er pensionater eller ferielejligheder snarere end store hoteller.
Du kan selvfølgelig også finde overnatning i nogle af de mindre bebyggelser langs kysten, hvis du vil have mere fred og ro. Nogle vælger også at bo i Chora inde på øen. Her er der flere traditionelt i renoverede stenhuse som bestemt har sin charme.
GoGreece har en annonceaftale med Booking.com. Vi får provision, hvis der bestilles overnatning via vores links. Booking.com har ingen indflydelse på hvilke hoteller vi vælger ud, eller hvordan vi omtaler dem.
Overnatning i Merichas
Kontseta
50 m. fra stranden i Merichas ligger Kontseta, der er et lille pensionat med fire værelser. Fra Kontseta er der udsigt over bugten og husene på den anden side. Alle værelser har en minimalistisk indretning, fuldt udstyret køkken og privat terrasse eller balkon.
Overnatning i Loutra
Kythnos Bay Hotel
Kythnos Bay Hotel ligger 100 meter fra nærmeste strand i Loutra på Kythnos. På hotellet er der en sol-terasse og gratis Wi-Fi i de offentlige områder. Værelserne har balkon med udsigt til enten bjerget eller havet. Der er air-condition, TV og badeværelse med karbad og brusebad på alle værelser.
Xenonas Afroditi
Xenonas Afroditi ligger 25 m. fra stranden i Loutra med udsigt over Det Ægæiske Hav. Værelserne har sofa, satellit-TV, minibar, sikkerhedsboks og moderne badeværelser. Der serveres morgenbuffet med diverse småretter – eller man kan nyde morgenmaden på værelset.
Overnatning i Chora
Chora Kythnos Suites
Chora Kythnos Suites er et gennemført lækkert boutique hotel med veludstyrede værelser. Det er beliggende i Chora midt på øen. Blandt faciliteterne er udendørs swimmingpool, fitnesscenter og terrasse.
Flere overnatningsteder på Kythnos
Flere muligheder
Ud over vores favoritter. Er der vel 50-60 overnatningssteder yderligere på Kythnos. Du finder en samlet oversigt via dette link.