De fleste byer og de bedste strande ligger på den sydvestvendte kyst af Naxos og derfor vil det også være her at du finder de fleste og de mest oplagte overnatningsmuligheder.
Hvis du vil bo tæt på de bedste strande skal du efter vores mening gå efter området ved Agia Anna strand og Agios Prokopios strand. Der er også gode steder ved Plaka-stranden, og ved flere af de andre strande kan du også finde gode steder. Naxos by er også en god mulighed.
Er du mindre interesseret i nærhed til standen er der flere gode muligheder inde midt på øen eller på østkysten.
Som på de fleste andre græske øer kan du på Naxos både bo simpelt og billigt, men øen byder også på luksus til de kræsne, hvor kun det bedste er godt nok.
Vi har udvalgt nogle af vores favoritter blandt de op mod 500 overnatningssteder der findes på Naxos.
GoGreece har en annonceaftale med Booking.com. Vi får provision, hvis der bestilles overnatning via vores links. Booking.com har ingen indflydelse på hvilke hoteller vi vælger ud, eller hvordan vi omtaler dem.
Overnatning ved Agia Anna og Agios Prokopios strand
Despina Hotel
Dette hotel har en god beliggenhed i forhold til den populære strand Agia Anna samt spisesteder og indkøbsmuligheder. Værelserne er fine med afslappet indretning. Alle værelser har altan/balkon, nogle er endda ganske store. Udendørsarealerne er meget charmerende og hyggelige.
Aggeliki’s Diamond
Herlige studios og lejligheder i kykladisk stil tæt på dejlig strand og by med caféer, spisesteder og indkøbsmuligheder. Stedet har også en rigtig fin pool og have. I det hele taget et sted med rigtig fin stemning.
Naxos Euphoria Suites
Dette overordenligt lækre hotel ligger lidt væk fra stranden på et mindre bjerg. Der er virkelig arbejdet med indretningen, der tro mod den kykladiske stil fremstår aldeles stilfuld og samtidig hyggelig. Nogle af værelserne har jacuzzi. Stedet har også plads til større familier.
Overnatning i Naxos by (Chora)
Zas Studios
I kort gåafstand fra stranden findes disse fint indrettede værelser med plads til to personer. Nogle værelser har altan og andre en lille form for gårdhave. Det er ganske hyggeligt. Fra Zas Studios er der kort afstand til havnebyen, shopping, indkøb, caféer og spisesteder. Stedet ligger i et roligt kvarter.
Depis Suites & Apartments
Med virkelig god beliggenhed i Chora og tæt på stranden er dette hotel et godt valg. Stedet har tilmed rigtigt fine værelser med smagfuld indretning, nogle med balkon og andre med en hyggelig overdækket terrasse.
Casa Borealis
Cirka to km nord for hovedbyen ligger disse nybyggede, moderne og rustikke bungalows i et roligt område. Boligerne er meget lækkert og enkelt indrettede, og fra terrassen har man en glimrende udsigt over havet.
Overnatning i Vivlos (Plaka strand)
Glaronissi Beach
Tæt på Naxos’ bedste strand ligger disse stilfulde ferieboliger, hvor man fra terrassen eller balkonen kan se direkte ud på havet. Der er flotte udendørsarealer og lækre værelser. Stedet ligger tæt på caféer, spisesteder og indkøbsmulighder.
Overnatning ved Kastraki Strand
Felicia’s sun-side house
Tæt på en rigtigt lækker strand ligger denne hyggelige feriebolig i et roligt område. Huset er ganske fint og med fuldt udstyret køkken og egen lille have, hvor man kan hygge sig i hængekøjen og nyde udsigten. Spisesteder i nærheden.
Overnatning inde midt på Naxos
Restored traditional white house in Naxos
Dette helt originale og niveaudelte græske hus i Filoti kan rumme op til 7 personer. Huset er så flot og rustikt, at det i den grad må smelte hjerterne hos dem der elsker det autentiske ved Kykladerne. Her er en fabelagtig udsigt over landsbyen, bjerge og dale.
Traditional Inn Pirethron
I dette hus i den gamle landsby Apiranthos vil du føle at tiden bliver skruet tilbage. Huset er holdt i en gammeldags stil men med moderne tiltag. Her skal du bo hvis du vil nyde vandreture i omegnen og opleve den traditionelle atmosfære landsbyen.
Alle overnatningssteder på Naxos
Flere overnatningssteder
Der er næsten 500 overnatningssteder på Naxos lige fra simple studios til luksushoteller. Du finder en samlet oversigt her.