Sporaderne er en ø-gruppe der ligger nordvestligt i Det Ægæiske Hav mellem Grækenland og Tyrkiet. Ø-gruppen består af 24 øer hvoraf de fire er beboede. De beboede øer er Skiathos, Skopelos, Alonissos og Skiros. De tre første ligger tæt på hinanden mens Skiros ligger lidt længe mod sydvest for sig selv. Til Sporaderne hører udover de beboede øer en masse mindre og ubeboede øer, der visse steder minder om en skærgård.
Sporadernes kendetegn
Den flotte, uspolerede og frodige natur på Sporaderne er primært det der lokker folk dertil. Udover den smukke natur byder Sporaderne på små bugter med klart og turkist vand; hyggelige landsbyer af hvide huse med røde tegltage; en rolig og fredelig atmosfære hvor man ikke har så travlt. Altsammen ganske tillokkende. Skiros skiller sig dog lidt ud ved mere at ligne en Kyklade-ø, og er nok den mindst kendte af Sporaderne. Alonissos har færrest indbyggere, og man har på grund øens rige natur etableret Europas største marinpark på og omkring øen. Skiathos er den mest besøgte ø i Sporaderne, og en af de mest populære græske øer i det hele taget.
Nyd én eller flere af Sporaderne
Alt efter hvor meget tid du har til rådighed eller hvor nysgerrig du er, kan du vælge at fordybe dig i én ø eller at udforske flere af Sporaderne når du alligevel er på de kanter. Skiathos er den ø i Sporaderne der har flest indbyggere og det er også her der findes en international lufthavn. Øen er kendt for de flotte sandstrande, nogle af de bedste i Grækenland. De tre øer Skiathos, Skolepos og Alonissos er oplagte til en ø-hop-ferie, da de ligger forholdsvis tæt på hinanden og med gode færgeforbindelser med cirka en times sejlads imellem. Skiros har en lufthavn til indenrigsfly, men kan også nås med færger fra fastlandet (Evia) eller fra Alonissos.
Du finder vores rejseguides til de fire beboede øer i Sporaderne herunder.