
COVID-19: Kan man rejse til Grækenland på sommerferie?
Denne artikel er opdateret 1. juli 2023.
I forhold til hvad vi har været vant til, da Corona-epidemien var på sit højeste, er det meste nu tilbage ved det gamle. Restriktionerne er i det store hele forsvundet, og man kan rejse til Grækenland som normalt.
Bemærk at regler, krav og vejledninger kan ændre sig. Vi opdaterer ikke længere denne side, så vi kan ikke garantere, at al information relateret til COVID-19 til enhver tid er 100% korrekt. Det er dit eget ansvar at holde dig orienteret om reglerne.
Regler og krav i Grækenland
Der er ingen COVID-19-relaterede restriktioner for indrejse til Grækenland. Man kan indrejse til Grækenland uden begrænsninger (dvs. uden at skulle fremvise dokumentation for vaccination, tidligere smitte eller negativ test og uden at skulle udfylde en indrejseformular). Grækenland har ingen krav om karantæne eller test for personer, der kommer til Grækenland fra Danmark.
Mundbind er kan være påkrævet på hospitaler, plejehjem og lignende, så vi anbefaler, at man altid medbringer et mundbind på rejsen.
Regler i lufthavne og hos flyselskaber
Har gælder det samme som beskrevet ovenfor. Det vil sige, at der ikke længere er generelle krav om mundbind. Lufthavne og flyselskaber fastsætter dog selv deres krav, så sørg for at have et mundbind med. Så har du det, hvis du støder på et sted, hvor det er et krav.
Krav og anbefalinger fra de danske myndigheder
Fra de danke myndigheders side indgår Corona-relaterede forhold ikke længere, når de udarbejder rejsevejleninger til de enkelte lande.
Der er heller ikke længere krav om isolation eller negativ test efter hjemkomst.
Vær opmærksom og hold dig orienteret
Hvis du vælger at rejse til Grækenland, bør du løbende holde dig orienteret om udviklingen via for eksempel de lokale myndigheder, nyhedsmedierne og dit rejse- eller flyselskab. Tingene kan skifte hurtigt, så sørg derfor selv for at holde dig orienteret.
Relevante links:
- Udenrigsministeriets rejsevejledning til Grækenland
- Den danske ambassade i Athen
- Den officielle græske hjemmeside om Corona-situationen i landet
- Regler ved indrejse i Grækenland
- Kort over smittesituationen i Grækenland
Vores anbefaling
COVID-19 er ikke længere en faktor, man bør have med i forhold til sin rejseplanlægning af ferie i Grækenland. Vores anbefaling er dog som altid, at du sørger for at ophold og flybillet kan refunderes eller ombookes. De giver ro i sindet, hvis der skulle ske noget uforudset. Både Booking.com og flere af de flyselskaber der flyver til Grækenland tilbyder i mange tilfælde gratis afbestilling. Find en af de små skønne græske øer, og få en god ferie. Der er heldigvis mange at vælge mellem. Og det er ikke spor svært at arrangere rejsen selv. Få hjælp til det i vores vejledning til selv at planlægge rejsen til Grækenland.
Støt GoGreece.dk
Vi har fået en forespørgsel fra en læser, der var særligt glad for denne side om Corona-situationen og gerne ville støtte op omkring GoGreece.dk ved at donere en lille skilling til vores arbejde.
Hvis du er glad for vores arbejde og ønsker at støtte op om GoGreece.dk, kan du gøre det via MobilePay til 31691366. Skriv GoGreece i kommentarfeltet. Vi har ikke mulighed for at takke personligt, så på forhånd tak for alle bidrag.