Foto: conolan

Paxos

Paxos er en mindre ø i Det Ioniske Hav og ligger mellem de større øer Korfu og Lefkada. Paxos er forholdsvis ukendt, men flere og flere er ved at få øjnene op for det lille Caribien i det vestlige Grækenland. Den lille frodige ø byder på flotte strande med turkisblåt hav i smukke bugter, samt ikke mindst små og stemningsfulde landsbyer ved havet.

En del af de besøgende til Paxos kommer med sejlbåd, da de uimodståelige bugter omkring øen selvsagt lokker sejlere hertil. Denne sejler-turisme og det faktum at velhavende italienere kan lide at holde ferie her, har givet Paxos et anstrøg af eksklusivitet. Om det er den tidlige afsmitning fra venetianerne eller en efterspørgsel fra de besøgende italienere i dag vides ikke helt, men det italienske køkken har fundet vej til Paxos. Det er altså helt standard at kunne få pasta, pizza og andre italienske retter på Paxos.

Fakta om Paxos

Græsk navn: Παξοί
Indbyggertal: 2.300 (2011)
Areal: 76 km2
Største by: Gaios

Flot som naboerne – bare mindre

Paxos er ligesom de andre øer i Det Ioniske Hav en utrolig flot ø. Den eksotiske natur og de farverige huse i italiensk stil har øerne til fælles, men det som Paxos kan byde på i forhold til de andre øer er, at det hele er nedskaleret og derfor virker mere intenst og autentisk. På Paxos er der en rigtig fin atmosfære i de små og billedskønne landsbyer.

Paxos går også under navnene Paxi og den græske version Paxoi.

Her ligger Paxos og sådan kommer du hertil

Paxos tilhører De Ioniske Øer, der ligger vest for det græske fastland.

Der er ingen lufthavn på Paxos, så du kommer nemmest hertil ved at flyve til naboøen Korfu. Herfra er der flere daglige færgeafgange til Paxos. Turen tager en times tid.

En anden mulighed er at tage færgen fra en af havebyerne på fastlandet. Herfra er der desuden gode færgeforbindelser til flere byer i Italien. Eksempelvis sejler der en færge fra Bari i Italien til Igoumenitsa på det græske fastland. Herfra kan du komme til Paxos.

Fra Paxos er der forbindelse til naboøerne Antipaxos, Korfu, hvis du vil på øhop.

Læs mere om fly til Grækenland og færger i Grækenland

Overnatning på Paxos

Overnatningsstederne på Paxos fordeler sig i de tre større byer. De fleste finder du i Gaios, da det er den største og mest populære by på Paxos.

Du kan dog også finde overnatningssteder udenfor de populære kystbyer, hvis du søger mod nord eller i området sydøst for Gaios.

Læs videre: Overnatning på Paxos

Byer på Paxos

Der er tre byer på Paxos som alle ligger ved kysten. Den stemningsfulde og smukke havneby Gaios, fiskerbyen Lakka med masser af liv og rolige Loggos.

Strande på Paxos

Strandene på Paxos utroligt eksotiske på grund af det meget turkise og klare vand, det hvide sand og de frodige omgivelser. Strandene på Paxos er nogle af de flotteste i Grækenland.

Oplevelser på Paxos

På en lille ø som Paxos handler det primært om at nyde livet i de herlige omgivelser. Har du lyst til mere, er her både flotte ting at se på, og flere aktiviteter du kan give dig i kast med.